Udbytteaktier

Løbende udbetaling

Løbende udbetaling

Løbende udbetaling af likvide midler

Perfekt til opsparing

Perfekt til opsparing

Udbytteaktier fungere perfekt som opsparing.

Tilpas til din strategi

Tilpas til din strategi

Vælg selv din strategi med udbytteaktier

Information

Information

Bliv klogere på udbytteaktier her

Hvad er udbytteaktier?

Udbytteaktier er en bred kategori, da det indebærer alle aktier, der giver et udbytte – også kaldet dividende – til dem, der har købt dem. Som investor i en aktie, får du et udbytte, når du modtager en del af et overskud fra den virksomhed, du har købt en aktie af. Dette er, fordi du som investor eller aktionær i virksomheden i virkeligheden ejer en andel af virksomheden – du er i princippet en medejer. Når denne virksomhed så har fremgang og genererer et overskud, har du og eventuelle andre aktionærer derfor også andele i det overskud. Udbytteaktier dækker altså over disse former for investeringer, hvor du ender med at få et udbytte for din aktie.  

Bedste udbytteaktier 2020

Der er et væld af investeringsmuligheder, og det kan være uoverskueligt at prøve at finde de virksomheder, der giver de bedste udbytteaktier 2020. Der er rigtig mange gode muligheder at vælge mellem, men der er også mange, der kan ende med at blive til en dårlig investering. Det er derfor en god idé at lære lidt mere om de forskellige virksomheder, inden du køber aktier.  

Når du kigger efter udbytteaktier og undersøger virksomheder, er det meget vigtigt at sætte dig ind i deres udbytteafkast. Dette er en procent, og det er i princippet den, der er mest interessant at gå efter. Dog er procenten ikke det eneste, du bør kigge på. Det er en god idé at finde en virksomhed, der over en længere periode har hævet deres udbytte løbende. Nogle gange kan det også godt betale sig at vælge en virksomhed med en forholdsvist lav udbytteafkast procent, hvis virksomheden er sund og har potentiale for at stige i værdi.  

Herunder finder du flere virksomheder – både nationale og internationale -, der kan være værd at kigge nærmere på, når det kommer til at finde de bedste udbytteaktier 2020.  

Novo Nordisk Udbytte 2020

Novo Nordisk er en af de stærke danske virksomheder, der også klarer sig rigtig godt internationalt. Da Novo Nordisk især fokuserer på lægemidler til diabetes, har de oplevet stor vækst, da diabetes er en sygdom, der desværre ses i flere og flere mennesker verden rundt. Der er derfor et løbende behov for vedligeholdelse og udvidelse, der gør, at Novo Nordisk har en stabil og pålidelig indtjening. Det vil altså sige, at Novo Nordisk er en af de helt store spillere på det danske marked for udbytteaktier. Deres udbytte har været voksende over de sidste mange år, med få undtagelser. Novo Nordisk er derfor et udmærket bud, hvis du vil i gang med at investere.  

ISS Udbytte 2020

ISS, der en gang hed Det Danske Rengøringsselskab har i dag stor international succes med aktiviteter i over 50 lande. De har udviklet sig til mere end et rengøringsselskab og laver både catering, supportservice, facility management og sikkerhed. Siden virksomheden blev børsnoteret i 2014 har flere investorer valgt at investere i dem med en vis sikkerhed om, at det er en god langsigtet investering, da virksomheden er stabil og pålidelig med en sikker indtjening. De er derfor et godt bud, hvis du overvejer at lave langvarige investeringer. 

Danske Bank Udbytte 2020

Der er flere banker i Danmark, der er gode valg, når det kommer til investeringer. De giver generelt et rigtig godt udbytte, og de er derfor svære at ignorere på aktiemarkedet. Udover Danske Bank finder du også Nordea, Spar Nord og Sydbank blandt de danske aktier med det højeste afkast. Især Danske Bank og Nordea er gode valgmuligheder, men alle fire banker er på Københavns Fondsbørs.  

Danske Bank har desuden gjort, hvad de kan for at stramme op efter deres skandale og er nu i høj grad iblandt de aktier, der er værd at investere i. 

Anheuser-Busch InBev (BUD) Udbytte 2020

Når vi begynder at bevæge os ud over Danmarks landegrænser og ud i Europa, er der også masser af gode investeringsmuligheder at finde her. Heriblandt er Anheuser-Busch InBev, der er en bryggerikoncern dannet i 2009, og som i dag er verdens største bryggeriselskab. Dannelsen skete, da et ølkraftværk fra Belgien opkøbte producenten Budweiser. Siden da er den blevet opkøbt af SAB Miller i 2016.  

Koncernen har en stor portefølje, der blandt andet indeholder velkendte mærker som Corona, Budweiser og Shocktop, og dette er med til at gøre den til en udmærket langsigtet investering. Man bør dog være opmærksom på, at der kan være nogle usikkerheder i og med, at der er et voksende fokus på de skadelige virkninger ved spiritus, samt at flere og flere mikrobryggerier begynder at komme frem.  

GlaxoSmithKline (GSK)  Udbytte 2020

GlaxoSmitKline, også kaldet GSK, er en global medicinalkoncern, der har hovedsæde i London. De er et firma baseret i forskning og har et bredt udvalg af farmaceutiske produkter, der blandt andet er rettet mod astma, eksem, herpes, epilepsi og depression. På det seneste er koncernen steget i størrelse, især på grund af deres aftale med Pfizer, der er deres største konkurrent. Denne aftale har skabt stor optimisme, og den er med til at gøre GSK til et godt bud til stabile, langsigtede investeringer, da der er god grund til at tro på, at GSK vil fortsætte med at have gode indtjeninger. 

BP Udbytte 2020 

BP, som tidligere hed ”The British Petroleum Company plc” og “BP Amoco” har de seneste par år haft mere fremgang og har endda også hævet sit udbytte i 2018 efter flere år, hvor BPs aktier har været skuffende for investorerne. Blandt andet på baggrund af oliespilder i Deepwater Horizon i 2010, der ledte til mange års retssager. Desuden hjalp olieprisfaldet i 2016 heller ikke på BP-aktien. Men her de sidste år er det altså begyndt at gå bedre igen, og det kunne tyde på, at BP nu er blevet mere stabil og værd at investere i. 

Unilever Udbytte 2020

Unilever er en af de meget stærke spillere i inden for aktiemarkedet med store mærker som Lipton te og Dove sæbe, der er med til at generere en stor indkomst og gode udbytteaktier til investorer. Koncernen er en af de førende i verden inden for dagligvarer som især fødevarer, hygiejneartikler og vaskemidler. Efter dannelsen i 1030 er der sket meget, og Unilever har desuden overgået flere store konkurrenter i Amerika som Campbell Soup Co. og Kraft Heinz Co. Med deres lange historie med konsistente udbetalinger, er Unilever altså et oplagt valg for investorer. 

LyondellBasell Industries (LYB) Udbytte 2020

LyondellBasell Industries er en engelsk kemikalieproducent, der måske ikke er en af de mest kendte muligheder blandt investorer. De er dog mellemstore på deres marked og er kendte for sine teknologier inden for polyethylen og polypropylen, hvilket er plastik, der ofte bliver anvendt i forskellige typer af emballage og flasker. Der er derfor en solid efterspørgsel, der gør dem til et stabilt og pålideligt valg for investorer. 

Flowers Foods, Inc. (FLO) Udbytte 2020

Flower Foods er ikke nødvendigvis et navn, man har hørt. Men virksomheden er faktisk en gigant inden for levering af brød i USA. De har haft imponerende omsætninger, der gør dem til en stærk spiller på markedet, og de er godt i gang med at opkøbe andre virksomheder, hvilket fører til en stigende omsætning år efter år. De sørger desuden for at holde øje med udviklingerne inden for industrien, og da fødevarebranchen ikke er til at leve uden, er der en god sikkerhed ved at investere der. 

Intel Udbytte 2020

Intel er måske et navn, der lyder bekendt, men som mange ikke kender så godt til. Intel er dog blandt de største IT-virksomheder i verden, og de fleste har en Intel processor siddende i deres computer. Intel har muligvis ikke det valg, der har det største udbytte, men de er til gengæld inden for et marked, der kun er voksende, og der er god grund til at tro på, at Intel fortsat bliver ved med at være en del af udviklingen inden for teknologi i fremtiden. De er derfor meget stabile, og har en aktiekurs, som mange regner med, kommer til at stige. 

Diageo Udbytte 2020

Selvom navnet måske ikke umiddelbart lyder så bekendt, så er Diageo faktisk verdens største producent af øl, vin og spiritus. Dannet i 1997 og med hovedkvarter i London, er Diageo er stærk spiller, der har en imponerende produktportefølje, der omfatter syv ud af det 20 største mærker inden for spiritus i verden. Heriblandt finder du Smirnoff Vodka, Captain Morgan rum og Johnnie Walker whisky. Producenten har desuden haft held med at bevæge sig ind på det asiatiske marked med stor succes. Diageo er derfor et rigtig godt bud på en stærk virksomhed at investere i. 

Verizon Udbytte 2020 

Verizon er et af de firmaer, man har hørt om. Som det andenstørste telekommunikationsfirma baseret på omsætning, har Verizon en del at byde på i form af gode aktier, med et højt årligt udbytte. De er desuden en stærk spiller, når man tænker langsigtet, da de fører inden for udviklingen af 5G og kæmper hårdt for at få pladsen som det største mobilselskab i USA. Da markedet for mobilforbrug er voksende, er det et godt sted at sørge for at følge med for investorer. 

Udbytteskat

Reglerne for skat bliver løbende ændret, og som investor er det derfor vigtigt at holde sig opdateret ved at kigge på SKATs hjemmeside. Taksten kan desuden også ændre sig løbende, hvilket også er relevant at følge med i. Skatten for aktieindkomst i 2020 ligger på 27% op til en bundgrænse på 55.300 kr. Hvis dit udbytte er højere end dette beløb, skal du i stedet betale 42% i skat for dit udbytte. Ved et tab modregnes fradraget i fremtidige gevinster. 

Hvis du har købt udbytteaktier, skal du være klar over, at du hvert år skal betale skat af dit udbytte. Som bosiddende i Danmark bliver realisationsprincippet benyttet til at udregne din udbytteskat. Et udbytte opgives som en aktieindkomst, og du vil blive beskattet af din gevinst eller dit tab på dine aktiehandler, når de bliver realiseret. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du kan komme til at skulle betale skat i andre lande udover Danmark. Dette er tilfældet, hvis du har købt udbytteaktier i et udenlandsselskab, hvor du så også skal betale skat – en såkaldt kildeskat – til det land, hvor selskabet er registreret. Hvis dette land ikke har en skatteaftale med Danmark, kan du risikere at blive dobbeltbeskattet, hvilket kan ende med at blive til en meget stor bid af dit udbytte fra dine aktier. Heldigvis har mange lande aftaler med Danmark, og der er derfor gode muligheder for at købe udbytteaktier i udlandet uden at skulle bekymre dig for meget om en høj udbytteskat. Danmark har blandt andet lavet aftaler med Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Canada og USA. Det er derfor meget anbefalelsesværdigt at vælge at købe udbytteaktier i et af disse lande, for at undgå dobbeltbeskatning. Du har desuden mulighed for at søge refusion af det skat, som du har betalt til et andet land, hvis skatten altså er mindre en det danske skat. Det vil altså sige, at hvis du for eksempel har betalt 15% i skat til USA for dit udbytte fra et amerikansk selskab, så har du muligheden for at trække 15% fra din skat i Danmark. 

Udbyttedage

Udbyttedag er de dage, hvor et udbytte for en aktie bliver udbetalt. Der er desuden også en cut off dato, som også kaldes skæringsdag, hvilket indikerer den dag, hvor du skal købe aktien for at nå at få et udbytte på udbyttedagen. På engelsk kaldes dette ex-dividend day. Det kan for eksempel betyde, at du skal have købt aktier før d. 4. december for at få udbytte på udbyttedagen d. 6. januar. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i både, udbyttedag, skæringsdag samt udbyttet for de forskellige selskaber inden du begynder at købe aktier. Det er muligt at prøve på at være strategisk med hvornår man køber sine aktier, så man lige præcis når at få udbytte, men det er ikke nemt at gøre rigtigt, og de fleste er det mere oplagt bare at købe aktier med et lidt mere langsigtet mål, der giver et stabilt udbytte over flere år. 

Der er typisk to former for udbytte: årligt og løbende udbytte. Det årlige udbytte ligger normalt på en specifik dag, i forbindelse med selskabets generalforsamling. I andre selskaber ligger udbyttet løbende, hvilket både kan være månedligt eller kvartalsvist. 

Artikler

Copyright @ 2020 Udbytteaktier.dk -